Generalforsamling referat og nyhedsbrev

Tak for en god generalforsamling den 16. februar i Emmerlev Sogns Forsamlingshus.

Indstilling om opløsning af foreningen

På generalforsamlingen blev det – efter formandens beretning og en grundig drøftelse – enstemmigt vedtaget, at bestyrelsen indstiller, at foreningen Højkros Venner opløses på en ekstraordinær generalforsamling.

Den ekstraordinære generalforsamling afholdes:
Onsdag den 18. marts kl. 19
Emmerlev Sogns Forsamlingshus, Sejerslevvej 3, 6280 Højer.

Baggrund for indstillingen

Baggrunden for indstillingen er der udførligt redegjort for i formandsberetningen. Kort fortalt har bestyrelsen efter flere års arbejde måttet konstatere, at foreningen ikke længere har mulighed for at opfylde sit formål om at erhverve, vedligeholde og drive Højkro på grund af opgavens omfang, bygningens nuværende tilstand og de betydelige økonomiske risici.

Bemærk: En eventuel opløsning af Højkros Venner ændrer ikke ved ejerkredsens ansvar – med Therese Thøgersen som repræsentant – efter bygningsfredningsloven. Slots- og Kulturstyrelsens påbud om sikring af Højkro er fortsat gældende.

Fremtiden for foreningens platforme

Såfremt foreningen opløses, vil hjemmesiden www.hoejkro.dk lukke. Facebook-gruppen “FB Højkro” vil dog fortsætte som et åbent forum, hvor udviklingen kan følges.


Konstituering af bestyrelsen

Efter generalforsamlingen konstituerede den nyvalgte bestyrelse sig som følger:

  • Formand: Mads Rykind-Eriksen
  • Næstformand og kasserer: Simon Christiansen
  • Menige medlemmer: Harald Christensen, Steffen Snitgaard, Klaus Melbye, Torben Struck og Ralf Larsen

Dokumenter

Formandsberetningen og referatet fra generalforsamlingen kan læses her:

Bestyrelsen håber, at så mange som muligt vil deltage i den ekstraordinære generalforsamling. Skriv derfor allerede nu datoen ind i kalenderen.

Parallelt med dette nyhedsbrev udsendes formel indkaldelse med dagsorden.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top