Nyhedsbrev 

Kære alle
Det er efterhånden lang tid siden, at I fik sidste nyhedsbrev tilbage i maj måned i forlængelse af foreningens
generalforsamling.
Nu er der nyt igen.
Generalforsamling mandag den 16. februar 2026 kl. 19 i Emmerlev Sogns Forsamlingshus
Som medlem af Højkros Venner har du mulighed for at kunne opstille til bestyrelsen og stemme, når Højkros Venner
afholder generalforsamling mandag den 16. februar kl. 19 i Emmerlev Sogns Forsamlingshus. Skriv derfor allerede nu
datoen ind i kalenderen. Parallelt med dette nyhedsbrev udsendes der en ordinær indkaldelse til generalforsamlingen
med dagsorden ifølge vedtægterne.
Status
Som det fremgik af nyhedsbrevet i maj, tilbød ejer af Højkro Therese Thøgersen samme dag som
generalforsamlingen i februar at sælge Højkro til Højkros Venner for 450.000 kr. Dette tilbud var vi naturligvis glade
for, da det står i foreningens vedtægter, at vores formål er at erhverve, vedligeholde og drive Højkro. Therese
Thøgersen gav foreningen frem til den 1. september til at skaffe købssummen – men med den bestemmelse, at
ejendommen indtil da ”i enhver henseende henligger for købers regning og risiko.”
Denne risiko ønskede Højkros Venner ikke et påtage sig fordi:
 vi ikke ønskede at stå med ansvaret for Højkro i den tid det vil tage at tilvejebringe købssummen (hvis
overhovedet muligt).
 der skulle gøres noget akut for at Højkro ikke forfaldt yderligere.
 den sikringsplan til 4,7 mio. kr., som Slots- og Kulturstyrelsen har sendt til Therese Thøgersen, påhviler
hende, så længe hun ejer kroen.
Via aktindsigt, som foreningen har søgt hos Slots- og Kulturstyrelsen, fremgår det, at Theresa Thøgersen den 5.
november 2025 fik et ”påbud om midlertidig sikring og fornøden istandsættelse” af Højkro inden den 27. november

  1. Med denne sikringsplan til 4,7 mio. kr. vil Højkro kun være sikret mod yderligere forfald, ved at tag og fag bliver
    ordnet. Herefter forestår alt indvendigt arbejde for at gøre huset beboeligt.
    Ved tidligere aktindsigt fremgår det, at finansieringen af de 4,7 mio. kr. kan ske ved, at Slots- og Kulturstyrelsen lader
    sikringen af Højkron indgå i et pilotprojekt for nødlidende bygninger, og derfor tilbyder:
     35% i direkte kontant tilskud til ejer (1.645.000 kr.)
     40% som tilskud i form af lån til ejer (1.880.000 kr.)
     25% afholdes af ejer (1.175.000 kr.)
    For at gøre huset beboeligt efter gennemførelsen af sikringsplanen vurderer fagfolk, at det vil koste yderligere 4 mio.
    kr.
    Her står sagen nu.
    Indstilling til generalforsamling om at opløse foreningen
    Da bestyrelsen vurderer, at Højkro er i for dårlig stand til, at vi kan indsamle de fornødne midler til at købe og
    istandsætte kroen, ligesom diverse fonde ikke har vist interesse i projektet, vurderer vi, at vi ikke længere kan opfylde
    foreningens formål om at erhverve, vedligeholde og drive Højkro. Derfor indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen,
    at foreningen opløses på en ekstraordinær generalforsamling i flg. vedtægterne i marts.
    Opløsningen af Højkros Venner ændrer ikke ved det påbud, som Theresa Thøgersen – og hendes bror og far som
    medejere – har fået samt Slots- og Kulstyrelsen ansvar for at overvåge, at sikringsplanen bliver gennemført.

Med venlig hilsen
på bestyrelsens vegne

Mads Rykind-Eriksen
formand

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top